Handelsbetingelser

Disse Handelsbetingelser gælder for al handel på www.magnatum.dk (”Hjemmesiden”), og regulerer alle forhold mellem dig og os. Alle aftaler indgås på dansk
Når du køber varer på Hjemmesiden, accepterer du at være bundet af disse Handelsbetingelser. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i Handelsbetingelserne og forstår alle detaljer, da de indeholder de vilkår, der gælder for dig som forbruger.
Har du spørgsmål til Handelsbetingelserne, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: info@magnatum.dk eller telefon 45 52749702 i hverdage ml. kl. 9-13

1. Om os
Magnatum ApS (”vi”, ”vores”, eller ”os”) er et selskab, der er registreret i Danmark på adressen Hammerholmen 39 J , 2650 Hvidovre
Juridisk adresse:
Handelsregister: Hammerholmen 39 J , 2650 Hvidovre
CVR 40600906

2. Indgåelse af købsaftale
Så snart du modtager en ordrebekræftelse fra os pr. e-mail, er en købsaftale indgået. Indtil du modtager din ordrebekræftelse, kan vi helt eller delvist annullere din ordre, f.eks. som følge af udsolgte varer. Hvis vi er nødt til at annullere din ordre, informerer vi dig selvfølgelig på e-mail eller telefon.
Kontroller din ordrebekræftelse
Du bedes kontrollere, at alle oplysningerne i din ordrebekræftelse er korrekte, og at de stemmer overens med din bestilling. Hvis du opdager fejl i din ordre, bedes du ringe eller skrive til kundeservice hurtigst muligt.

3. Betaling
På Hjemmesiden kan du betale for dine køb med følgende betalingskort: Visa, VISA/Dankort, MasterCard, Visa Elektron, og Eurocard. Du kan også betale med Mobilepay og Viabill, som er fakturabetaling.
Der vil blive reserveret et beløb svarende til værdien på din ordre i forbindelse med din bestilling. Beløbet bliver først trukket fra din konto, når din bestilling er pakket og klar til afhentning på vort lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Når du handler med betalingskort, vil du ikke blive trukket et betalingsfee.

Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

4. Priser & afgifter
Alle prisangivelser er inklusiv moms . Priserne er dagspriser.

5. Afhentning eller levering 
Sikkerhed
For at beskytte dine kontoplysninger overføres du til en separat betalingside ved betaling på Hjemmesiden. Betalingsløsningen leveres af vores betalingsudbyder Quickpay, der er certificeret til at håndtere dine betalingsdata, og som sørger for at alle oplysninger krypteres og sendes via SSL til Quickpay. Det betyder, at det kun er Quickpay, der kan læse dine betalingsdata.
Kvittering
Når din ordre er pakket og klar til afhentning, får du tilsendt en elektronisk kvittering. Du kan altid se din kvittering på ”Min konto”, hvis du opretter en brugerkonto hos os.

6. Levering og transport
Levering af varer fra www.magnatum.dk anses for sket, så snart køber har modtaget varen. Alle bestillinger sendes med GLS eller PostNord, medmindre andet er aftalt særskilt mellem køber og www.magnatum.dk. Levering vil normalt ske indenfor 3-5 arbejdsdage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges.
Vi sender alle varer som pakkepost, det gør det muligt at spore pakken, hvis der skulle opstå problemer. Varerne er forsikrede under forsendelsen og ved modtagelse bedes du kontrollere pakkens indhold. Er pakken og/eller indholdet beskadiget, når du modtager det, skal du anmelde det til GLS eller PostNord med det samme, eller senest 2 dage efter modtagelsen. www.magnatum.dk er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten.

7. Fragt
Fri fragt i Danmark ved de fleste køb over 699 kr. på www.magnatum.dk.
Fri fragt i Danmark gælder ikke udsalgsvarer, ved brug af discount kode.
Ved køb under 699 kr. vil fragt på forsendelse er 50 kr. inkl. moms.
Bemærk venligst: Hvis køber har købt varer for over 699 kr., men fortryder nogle af varerne og ønsker at returnere dem og beløbet hermed kommer under 699 kr., trækkes fragten fra det beløb som tilbagebetales til køber, da magnatum's handelsbetingelser som nævnt i det ovenstående ophører.

8. Bestilling til andre
Du må ikke bestille varer med henblik på videresalg, og alle køb du foretager skal være til personligt forbrug.

9. Reklamationsret
Vores varer er nøje udvalgt og sorteret, for at du kan få de bedst tænkelige produkter.
Skulle du mod forventning modtage en vare, der ikke lever op til standard, bedes du snarest muligt og inden 3 dage fra modtagelsen kontakte vores kundeservice via e-mail eller telefon. Du kan vælge, om du vil have pengene retur for den pågældende vare, eller om udskiftes varen. Magnatum er berettiget til at kræve at få sendt varen retur.
Ovenstående gælder naturligvis også, hvis du oplever, at din ordre på anden måde er mangelfuld.
Ved dit køb finder købeloven anvendelse, og du har dermed 2 års reklamationsret for varer, som ikke er til husholdningens løbende forbrug. Reklamationsretten omfatter efter vores valg muligheden for at få varen repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller få pengene tilbage, såfremt der er tale om en berettiget reklamation. Der er ikke tale om en berettiget reklamation, hvis manglen ved varen er opstået som følge af slid, ælde, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen. Du skal reklamere hurtigst muligt over defekte varer og senest 2 måneder efter, at du har opdaget fejl eller en mangel ved varen.

10. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesfrist fra den dag, varerne er blevet afhentet hos os.
Du kan kun udøve din fortrydelsesret, hvis varerne i al væsentlighed er uændrede. Dette gælder ikke, hvis varerne er blevet beskadiget eller ændret på grund af en handling, der har været nødvendig for at undersøge varerne, eller på grund af en omstændighed, der ikke kan henføres til dig.
Bemærk venligst, at der ikke er fortrydelsesret på f.eks. mad, drikkevarer og andre lignende varer til husholdningen.
Hvis du ønsker at udnytte fortrydelsesretten, skal du meddele dette klart og utvetydigt til os inden udløbet af fortrydelsesfristen på e-mail, og varerne skal tilbageleveres til:

Magnatum ApS
Hammerholmen 39 J 
2650 Hvidovre
Danmark
Du kan også benytte lovens standardfortrydelsesformular, men du behøver ikke, hvis du foretrækker at ringe eller skrive til os. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160666#Bil3

Som kunde sørger du selv for omkostninger forbundet med tilbagelevering. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Følger af fortrydelse

Såfremt fortrydelsesretten i henhold til denne aftale udnyttes, refunderer vi betalingen vedrørende den vare, som fortrydelsesretten omhandler uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra modtagelsen af din meddelelse om at udnytte fortrydelsesretten for den pågældende ordre. Tilbagebetaling foretages med samme betalingsmiddel, som blev benyttet ved ordreafgivelsen, medmindre du udtrykkeligt har accepteret eller anmodet om noget andet. Du pålægges ikke et gebyr i forbindelse med tilbagebetalingen.
Vi er berettiget til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller vi har modtaget dokumentation for, at varerne er returneret til os.
Du kan returnere varerne til os med post eller fragt, du skal selv betale for transportomkostningerne, og du har ansvaret for varen under forsendelsen.
Varerne skal returneres til os på vores lager (se adresse nedenfor under pkt. 12) uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har givet meddelelse om at udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af fortrydelsesfristen, men senest inden at varernes kvalitet eller holdbarhed er ændret.
Vi anbefaler, at du gemmer dokumentation for returnering af varerne.
Som udgangspunkt hæfter du for en mulig forringelse af varernes værdi, hvis forringelsen er forårsaget af håndtering af varerne, der var unødvendig for at bestemme varernes kvalitet, funktion, art og egenskaber. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

11. Gældende lov
For alle tvister og juridiske uoverensstemmelser i henhold til disse Handelsbetingelser eller efterfølgende individuelle aftaler, er dansk lov gældende. Hverken den internationale købelov (CISG) eller andre fælleseuropæiske lovgivninger skal finde anvendelse. Ved forbrugeraftaler gælder lovens betingelser uanset, hvor forbrugeren er bosat. Rette værneting skal til enhver tid være København.
Skulle der være fortaget køb af erhvervsdrivende i henhold til disse Handelsbetingelser, gælder vores forretningssæde som værneting for juridiske tvister, herunder også vores sædvanlige handelsbetingelser, detailkontrakter, samt bestemmelser vedrørende betaling og regning. Vi kan dog vælge at anlægge sager ved kundens værneting.

12. Oplysning om klagemuligheder
Hvis du vil klage over en over en vare købt hos os kan den indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Den er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr Ved indgivelse af en klage, skal du oplyse vores e-mailadresse, som er: info@magnatum.dk
Vi håber dog, at du vil tage eventuelle udfordringer direkte med os. Det er hurtigere for dig, og vi er klar ved telefonerne og tasterne, og vil meget gerne hjælpe :).

13. Kundeservice
Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:
E-mail: Info@magnatum.dk

Telefon +45 52749702 i hverdage ml. kl 10-13.

14. Udsolgte varer
Produktsubstitutioner for (midlertidigt) utilgængelige varer. I det usandsynlige tilfælde, at varer ikke er på lager, når en ordre pakkes, forbeholder vi os ret til at erstatte en (midlertidigt) utilgængelig vare med en passende erstatning med samme eller højere værdi.

15. Fejl
Der tages forbehold for eventuelle fejl i tekster og priser.

16. Ændringer
Magntum ApS forbeholder sig ret til at ændre disse Handelsbetingelser uden forudgående varsel.